Du er her:
Mottaker: EMIL STANG
Datering:22. november 1878
Sted: ROMA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr højesteretsadvokat Emil Stang!
Når jeg idag tager mig den frihed at tilskrive Dem, så har jeg først og fremst at opfylde en længe forsømt skyldighed, idet jeg beder Dem modtage min forbindtligste tak for det i sin tid tilsendte slutningsopgør i den Jensenske sag.
Idag er det et lignende indgreb i min literære ejendomsret, som nøder mig til at bede om Deres bistand. Jeg tør antage at kammerherre Harald Holst, som formand i Kristiania theaters direktion, har sat Dem i kundskab om at de af den svenske skuespildirektør Key fornylig på Møllergadens theater foranstaltede opførelser af en svensk oversættelse af mit skuespil «Samfundets støtter» har fundet sted uden mit vidende og imod min vilje, samt naturligvis også uden at herr Key derfor har betalt mig noget honorar.
Om denne sags forhistorie skal
 
 
jeg oplyse følgende: Straks efter at det nysnævnte stykke var kommet i boghandelen, altså henimod slutningen af forrige år, antageligen i November måned, modtog jeg fra herr Key en forespørgsel om hvorvidt jeg måtte ville tillade ham at spille stykket i svensk oversættelse, samt hvilke betingelser jeg i bekræftende fald opstillede med hensyn til honoraret. Hertil svarede jeg at såfremt han kunde indestå mig for en respektabel kunstnerisk udførelse af stykket, så skulde jeg være villig til at meddele ham den begærede tilladelse så snart han til min kommissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, havde indbetalt et honorar af et tusend kroner. I et følgende brev finder herr Key denne fordring for høj og henstiller til mig at sætte læmpeligere vilkår. På denne anmodning gav jeg ubetinget afslag og fastholdt mit oprindelige forlangende. Efter modtagelsen af dette brev sendte han mig et telegram, hvori det heder at han betragter udredelsen af et honorar til mig kun som en humanitetssag og ikke som nogen skyldighed, «såsom han har købt opførelsesretten fra Sverig ,» en ytring, hvormed han åbenbart mener at han i Sverig har
 
 
købt en svensk oversættelse af mit stykke.
På dette telegram fandt jeg mig ikke beføjet til at svare; derimod tilskrev jeg O. A. Bachke med forespørgsel, om loven om den literære ejendomsret virkelig hjemlede en fremgangsmåde, som den af herr Key antydede. Dette spørgsmål besvarede B: ubetinget benægtende idet han bemærkede at man ved lovens affattelse havde været opmærksom på den mulige forekomst af deslige tilfælde, og derfor i loven optaget en paragraf, hvorved sådant forhindredes. Jeg antog således mine literære interesser og rettigheder lovligen betryggede og indlod mig derfor ikke videre med herr Key, om hvem jeg måtte antage at han kun havde fremført en tom trusel for derved at tiltvinge sig billigere honorarbetingelser.
I dette mit håb er jeg imidlertid nu på en ubehagelig måde bleven skuffet, idet stykket, som før nævnt, uden mit vidende og imod min vilje samt uden honorar er blevet opført på svensk af herr Key, og det er i den anledning jeg henvender mig til Dem med anmodning om ved anvendelsen af ethvert tjenligt retsmiddel at drage herr Key til ansvar for hans handling. Jeg kan af mange grunde ikke lade det passerede gå upåtalt
 
 
hen. Blandt disse grunde skal jeg her indskrænke mig til kun at nævne en: Ved det kgl: theater i København kan jeg, når jeg indleverer et nyt dramatisk arbejde, opnå betydelig gunstigere honorarbetingelser såfremt jeg tilsikrer dette theater at det nye arbejde ikke iforvejen bliver opført på nogen anden scene. Men skulde herr Keys trafik fortsættes eller vel endog, ved ikke at påtales, fremkalde lignende tilfælde fra andre sider, så vilde jeg ikke være i stand til herefter at give det kgl: danske theater den ovennævnte tilsikring og lider altså også derved et føleligt tab. Idet jeg altså anmoder Dem om godhedsfuldt at overtage min sag er det en selvfølge at jeg giver Dem fuldstændig frie hænder med hensyn til omfanget af de fordringer, De måtte opstille, og de påstande, De måtte nedlægge ligeoverfor herr Key. Kært skulde det være mig om han ikke fik tid til at undslippe til Sverig forinden han havde fåt bøde for sin handlemåde.
Med bemærkning om at min herværende adresse er: Consolato di Svezia & di Norvegia tegner jeg mig
Deres ærbødigst og venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her